#17 Fodboldens nye folk og stærke magasiner
Kære læser
I weekenden vendte klubfodbolden for herrer tilbage efter ”landsholdspausen”. For det meste tjekker jeg selv op på weekendens kampprogram i løbet af fredagen. Hvad skal jeg se? Og hvor meget skal jeg se?
Det sidste spørgsmål er efterhånden blevet til et af de vigtigste for mig.
De utallige timer klubfodbolden byder på kræver nemlig, at jeg prioriterer. Selvfølgelig fordi alt muligt andet kan trænge sig på i en weekend (lørdag skulle en lang artikel færdigskrives eksempelvis…), men også fordi jeg stadig oftere finder mig selv på sofaen foran fodboldkampe, jeg egentlig ikke følger med i.
Jeg luller mig ind i Twitters verden. Hvilket Indurain-billede retweeter Esben Schørring denne dag? Hvad er vi nu gnavne over? Hvor fed fandt Jens Andersen Dolbergs seneste kamp for Sevilla?
Eller måske jeg blot stirrer lidt tomt ind i tv-skærmen. Opdager først en chance, når kommentatorerne hæver stemmen. Indser først at første halvleg er forbi, fordi Unibet igen fortæller mig, at man havde de højeste odds i september.
Fodbold er jo fedt, og selv om jeg sågar får penge for at skrive om sporten, så er jeg efterhånden kommet frem til, at den skal indtages i bidder fremfor i store, fede mundfulde. På det seneste har jeg derfor forsøgt at udvælge 2-3 kampe over en weekend, som jeg VIL se. Hvor computeren eller mobilen bliver lagt væk. Hvor jeg ikke kan lave noget andet imens. Det virker faktisk særdeles fint for mig. Jeg får set hele kampe, får hele fortællingen med. Om den er kedelig eller ej. Og så betyder strategien heldigvis også, at jeg får tid til at alt muligt andet.
Velkommen til nyhedsbrevet Dépêche!
- Jeppe
1. Fodboldens nye folk
Forleden var jeg til en konference på Wembley Stadium arrangeret af fodbolddata-firmaet, Statsbomb. Her kommer en lille reportage derfra.
Ben fører hænderne mod hinanden og fletter fingrene ind i hinanden. Det skal symbolisere, at tingene passede sammen. Som i et vellykket spil Tetris. Ben fortæller, at han startede med at interesse sig for data i fodbold under coronanedlukningen. Hvor mange andre genfandt kærligheden til puslespil, blev Bens nysgerrighed på fodbolden vækket til live af algoritmer, xG og packing-analyser.
Under coronaepidemien havde Ben ellers travlt med sit studie i cypersecurity. Han var flere år inde i sit studium, skulle til vigtige eksaminer. Samtidig var han begyndt at skrive e-mails med chefen for dataanalyse i en af Israels førende klubber, Maccabi Haifa. Dataanalytikeren havde gæsteforelæst på Bens universitet, Ben havde taget kontakt og siden fløj analyserne frem og tilbage på mail mellem de to, fortæller han.
Det begyndte lige så stillet og roligt at gå op for Ben, at hans studie kunne være en indgang til fodboldverdenen. Da han en dag scrollede igennem Twitter for at få et afbræk fra eksamenslæsningen, blev forbindelsen for alvor tydelig for ham. Her dukkede en længere tråd op med analyser af forskellige kampe i den israelske liga, og på billederne kunne Ben se, at analyserne var foretaget ved hjælp af et statistisk værktøj, Ben netop selv lige havde læst om i sin forberedelse til morgendagens eksamen. Altså en eksamen, der ikke handlede det mindste om fodbold.
Det føltes lidt som skæbnen, fortæller Ben mig. Det hele hang sammen.
Vi sidder i restauranten på Wembley over Bobby Moore-loungen, hvor Statsbomb denne septemberdag afholder sin årlige konference om data i fodboldens verden. Det er første gang, man har fundet så fornem en lokation. ”Det føles som det rigtige sted”, har CEO’en for Statsbomb fortalt i sit indledende oplæg på konferencens hovedscene.
Der er to scener. Hovedscenen, hvor formidlingen er mere generel om datafolkenes plads i fodboldens verden. Og så er der ”research-scenen”, hvor forskere præsenterer avancerede matematiske modeller og analyser af fodboldspillet. Jeg har holdt mig til hovedscenen i løbet af formiddagen, ligesom de fleste andre. Men nu sidder jeg altså i restauranten og spiser rødlige mini-tærter med salat i Bens selskab.
Ben er 22 år. Han er israeler. Han var den første, der henvendte sig til mig fra morgenstunden, så da jeg så, at han sad alene ved et bord, var det nemt at sætte sig der. Men Ben inviterer også til, at man taler med ham. Mimikken i hans smalle ansigt er livlig. Brystet er skudt frem, uden at det får ham til at se oppustet ud. Bare som én der indtager et rum, hvis han får lov.
Ben er flyttet til London for bare fire dagen siden. For at deltage på konferencen, og ikke mindst for at spinde videre på de tråde, konferencen kaster af sig. Han fortæller, at det vigtigste i dag ikke er at se oplæggene. Det er at udveksle ord, kontaktoplysninger og forhåbentlig gensidig interesse med alle de data-folk fra forskellige topklubber, der også deltager på konferencen.
”Så er det spild af din tid at sidde her og tale med mig. Jeg kan ikke tilbyde dig noget som helst, udover at du måske bliver en karakter i en reportage.”, siger jeg. Ben griner og lader mig forstå, at han vil give de høje herrer fra klubberne en pause her under frokosten.
På forhånd havde jeg ikke tænkt, at det var DEN slags konference, jeg skulle til. Jeg forventede nok snarere, at jeg ville møde nogle forsagte, nørdede mænd, der hellere ville tale fodbold end karriere. Bedømt ud fra begivenhederne på hovedscenen kunne jeg ikke tage mere fejl. I løbet af dagen er der kun ét oplæg, der snævert beskæftiger sig med spillet på banen.
Sjovt nok kommer det fra en lettere forpjusket analytiker med hængerøv i cowboybukserne, der fortæller, at han for nogle år siden fik adgang til en brugerprofil på en af de store databaser med fodboldkampe, Wyscout. Og så havde han desuden alt for meget tid til rådighed. Det kom der et nærstudie af 8000 hjørnesparksmål ud af, og ikke mindst et job i Platek Group of Clubs. Altså den investorgruppe, der indtil i sommer ejede Sønderjyske, men stadig har klubber i flere forskellige lande.
De andre oplæg handler mest om, hvordan datafolkene kan komme til deres ret i klubberne. Den tidligere data-skribent på fodboldmediet, The Athletic, og nuværende analytiker i RB Leipzig, Tom Worville, fortæller eksempelvis om, hvordan arbejdsprocesserne i klubbernes verden er anderledes fra dem i mediernes. Hvordan han processuelt arbejder anderledes her. Det hele er pakket ind i lækre pile på hans PowerPoint, og Worville ligner da heller ikke en nørd, som fordommene om dem er flest. Han har sneakers på, bærer en kraftig åben skjorte uden på sin T-shirt og gebærder sig i det hele taget selvsikkert på scenen i sine cropped jeans. Da han er færdig, klapper salen og en ung mand i mørkeblåt jakkesæt og hvide Nike-sneakers ved siden af mig udbryder, at det var ”really, really good”.
Omtrent den samme bedømmelse giver Ben senere Worvilles oplæg over vores frokost, og Ben ville da heller ikke sige nej til at bevæge sig i samme retning som Red Bull-analytikeren. Ben fortæller, at han er parat til at rejse alle steder hen i verden, så længe der på destinationen er et fodboldjob at finde. Lige nu spiller det ingen rolle, om det er i Nordengland eller Brasilien. Og han har da også allerede talt med folk fra Atletico Mineiro på konferencen.
Jeg siger, at jeg håber, det hele vil lykkes for ham. Han rækker mig hånden, klemmer den. I løbet af de senere år er dataanalytikerne for alvor rykket ind i verdensfodbolden. De mødes på Wembley, holder konference i en lounge opkaldt efter en historisk, engelsk spillerlegende og taler stort om fremtiden. ”Hvis man vil være noget inden for fodbolden i fremtiden, skal man vide noget om data”, fortæller en anden ung fyr mig.
Alligevel er det helt tydeligt, at det her er en konference for fodboldens nye folk.
2. Sportskultur
Glory Magazine laver æstetisk smukke fodboldmagasiner om særlige steder. Èt magasin, ét sted. Jeg har selv købt et par stykker tidligere, og de har scoret ganske højt på lækkerhedsskalaen. Og så er der heldigvis også en pæn del tekst i, så det er ikke ren æstetik det hele. I den kommende udgave handler det om ukrainsk fodbold, og overskuddet går til Ukraine. Jeg har selv forudbestilt et eksemplar.
Jeg har stadig til gode at finde et federe cykelmagasin end Rouleur. Mit abonnement udløb sammen med et dankort for et års tid siden, men forleden gik det op for mig, at Edward Pickering var blevet bladets nye chefredaktør. Under Tour de France var han, sammen med Brian Nygaard, den bedste skribent overhovedet. Så jeg tror, jeg starter mit abonnement igen. Det er ikke sååå dyrt igen, selv om bladet vist sendes helt fra Australien. Lidt under 100 kroner om måneden for 8 magasiner årligt. Den seneste udgave handler om cykelsportens bæredygtighed.
Akkurat før Tour de France blev et nyt cykelmagasin lanceret. STELVIO har allieret sig med nogle af cykelsportens bedste skribenter, og jeg skal selv have fingrene i et nummer på et tidspunkt. Man skal vist være lidt kreativ for at få dem hjem til DK, men det bør kunne lykkes.
3. Det glæder jeg mig til
Lørdag køres de faldne blades løb, når Lombardiet Rundt skydes i gang. Det er jo årets sidste monument, og giver derfor anledning til en vis splittelse. På den ene side er det et smukt, smukt løb. På den anden sætter det også landevejscyklen i skuret. I lørdags blev en andet italiensk efterårsklassiker kørt, Giro dell’Emilia, og sørme om Enric Mas ikke kørte fra Pogacar og sejrede. Det lover godt for spændingen den kommende lørdag, hvor Vingegaard også er tilbage på den største scene. Kan man ikke få løvfald nok er der i øvrigt også Coppa Bernocchi akkurat nu, hvor dette nyhedsbrev udsendes.
Det var depechen for denne gang.
PS.
Jeg så Manchester City-Manchester United i går, og ingen opsamlede begivenhederne bedre end Miguel Delaney fra The Independent: