#16 Fejl, fejl, fejl og transferdokumentarer
Kære læser
Velkommen til udgave nummer 16. af nyhedsbrevet, Dépêche.
Igen er der gået alt for lang tid siden sidst, og da jeg er træt af at skrive den sætning i starten af hvert nyhedsbrev, har jeg nu tænkt mig at lave om på det - ved at lave om på nyhedsbrevet.
Fremover vil jeg spare jer for de meget lange tekster (i ny og næ kan der selvfølgelig lande en), og i stedet bringe kortere kommentarer og anbefalinger.
Dén manøvre kunne man fristes til kalde for en spareøvelse, eller med regeringens ord; en »omprioritering«. Og det er naturligvis heller ikke helt forkert. Sagen er nemlig, at der efterhånden er aftagere til mine længere tekster om sport, hvilket jeg er umådeligt glad for.
Men jeg sætter også pris på den frihed, nyhedsbrevet tilbyder i forhold til både form og indhold, så derfor er planen fortsætte - og desuden forsøge at skabe et mere levende, let og aktuelt nyhedsbrev.
Så håber jeg bare, at I også vil fortsat vil læse med.
Den her gang handler det hele om fodbold.
- Jeppe
1. Teknologi for begyndere
Endnu en weekend, endnu flere diskussioner om VAR-kendelser. Fejl i fodbolden fylder mere, selv om målet var det modsatte ved indførslen af VAR
Så skete det igen. Akkurat som i sidste weekend, og ja, vel også som i weekenden forinden. Talen gik på VAR.
I Farum var det et straffespark tildelt F.C. Midtjylland, der blev omdrejningspunktet. Efter et langskud blev bolden afrettet og sprang op på armen af F.C. Nordsjælland-stopperen, Adamo Nagalo. Og efter et eftersyn, mente dommer Sandi Putros, at den berøring skulle takseres til et straffespark, uagtet at Nagolo hverken havde reaktionstid, en flagrende arm eller åbenlyse intentioner om drage fordel af sin berøring. Men et straffespark og en scoring kom der, og så kunne F.C. Nordsjællands spillere efterfølgende meddele medierne om uretfærdigheden.
I Torino var der også ballade at finde. Her var det et annulleret mål, der bragte de zebrastribede sind i kog. Dybt inde i den forlængede overtid sprang Juventus nye angriber, Arek Milik, højt på et hjørnespark og sikrede tilsyneladende Juventus en livgivende 3-2 sejr mod Salernitana. Men også her ville dommeren det anderledes efter et kig på skærmen. Målet blev annulleret, og så så træner Allegri, spillere fra begge lejre og dommeren ellers rødt, hvilket afstedkom tre ditto kort (det fjerde var allerede givet til Milik efter fejringen).
De to episoder, som naturligvis ikke stod alene i denne weekend, kommer ovenpå et væld af omdiskuterede kendelser fra sidste weekends Premier League-runde og føjer sig til det generelle billede af, at VAR – her en håndfuld år efter implementeringen i blandt andet Serie A – giver mere larm end afklaring.
Og det er der særligt én god grund til. For selv om nogle VAR-fortalere stadig turnerer med idéen om, at det snarere er mennesket end teknologien, den er gal med – altså, at det handler om ringe dommere – så er det efterhånden blevet åbenlyst, at VAR var smurt ind i naive forestillinger om teknologi, da det blev indført.
Budskabet dengang var nemlig, at man blot ville rette de åbenlyse fejl. De fejl, som alle andre end dommeren og hans flagmænd havde opdaget. De fejl, som alle ville have en interesse i at få udryddet. Altså, at man kunne få det nøjagtigt samme fodboldspil, bare uden de trælse fejlkendelser.
Hvad man glemte dengang var, at teknologier ikke bare fungerer som menneskets forlængede arm. Teknologier river sig fri af de mennesker, som har skabt dem, og selv om de måske løser nogle problemer, så skaber de også nye, uforudsete af slagsen.
Tænk på Facebook, der ved skabelsen og i de første år hovedsageligt blev betragtet som en forlængelse af den normale samtale, ja endda som en demokratisering af samtalen. Og tænk så på, hvad Facebook og resten af de sociale medier nu er blevet til og har skabt af uventede resultater. En forrået samtale, præstationspres og angst blandt unge - for da Facebook gav mulighed for, at man kunne give tommelfingeren til folk (altså i et forsøg på at efterligne og forlænge virkeligheden), så blev det pludselig det eneste vigtige i SoMe-verdenen. At få direkte, hurtig anerkendelse fra så mange som muligt.
Og tænk så på, hvad VAR har gjort ved fodbolden. I forsøget på at eliminere fejl, har vi pludselig fået et konstant fokus på fejl og en helt anden margen for, hvilke fejl der skal betragtes som graverende. Aldrig har der været så meget snak om hands-regler og straffespark. Aldrig har vi brugt så meget tid på at vurdere, om en spiller i offside-position har indflydelse på spillet. Aldrig har vi talt så længe om små frispark, der fører til mål næsten en minut senere. Aldrig har vi brugt så meget tid på at tale om fejl eller potentielle fejl.
Det føles som om, at fodbolden i dag er fyldt med langt flere fejl, selv om det netop var fejlene, VAR-folk var trætte af.
2. Sportskultur
Netflix udgav for et par uger siden en dokumentar om Figos transfer fra Barcelona til Madrid i 2000. Et skifte, der på mange måder var skelsættende. Selvfølgelig på grund af den politiske strid mellem catalanerne og madrilenerne, men også fordi Figos transfer besad så stor signalværdi. Figo var den første “galactico” i Real Madrid, og var derfor også med til at ændre måden, man forstår transfers på i fodbolden. At spillerhandler har stor symbolsk værdi i sig selv (tænk bare på Ronaldos returskifte til United), uanset hvad der senere sker på banen. Og så er dokumentaren bare fedt sat sammen. Masser af drama, masser af løgne, okay med indsigt. (Jeg kunne desværre ikke finde en engelsk trailer).
Endnu en dokumentar om transfers (det er et af mine favorittemaer i fodbolden). Den her om Haaland og skiftet til Manchester City. Her taler vi dog om en noget mere poleret dokumentar end ovenstående. Vi følger Haaland i sine overvejelser om, hvor han skal skifte hen efter Dortmund. Men lige så ukritisk Viaplay Groups tv-kanaler normalt er i sin dækning af topfodbolden, lige så ukritisk har man også gået til opgaven her. Ingen spørgsmål om de etiske overvejelser bag skiftet til Abu Dhabi-mandskabet, bare et lille hyggeligt “indblik” i karriereplaner og det, jeg vil kalde "Virksomheden-Haaland".
Jeg går alt for meget op i fodboldtrøjer. Derfor kan Pumas nye kollektion af VM-udebanetrøjer også få mig til se noget disillusioneret på fodboldmoden. Jeg forstår ingenting af deres trang til at placere hele skidtet i midten (som ved klubudebanetrøjerne lanceret sidste år). I det hele taget synes jeg, det står skidt til med trøjerne i den her sæson, men man kan heldigvis altid regne med Macron.
Jeg skriver fremover klummer om sport for Euroman og i den første ønsker jeg - med lidt forbehold - moderne fodbold tillykke med de 30 år. Det er nemlig tre årtier siden, at Premier League og Champions League blev skabt. Klummen kan du læse her. Videoen er fra lanceringen af Premier League i sin tid, og den er simpelthen fed på sin helt egen måde. Som jeg skriver i klummen, så minder den nærmest mere om en Beverly Hills-intro end om en reklame for fodbold.
Det lille magasin, MÅL, er endnu engang udkommet med et nyt nummer skabt på kærlighed til fodbolden, virketrang og fantasi. Den her gang er alle tekster skrevet af kvinder, og de er gode!
3. Det glæder jeg mig til
Jeg ser selvfølgelig frem til F.C. Københavns kamp mod Delaney og Dolbers Sevilla på onsdag, men dertil har jeg opdaget, at der er et stærkt herrefodboldprogram på menuen søndag. En lille oplistning af mulighederne:
15.00: A.C. Monza-Juventus på TV2 Sport (Berlusconi vs. Agnelli)
15.00: Brentford-Arsenal på TV3+ (to af sæsonens bedst spillende hold)
17.30: Chelsea-Liverpool på See (krisedrama)
18.00: FCM-FCK på TV3+ (igen, krisedrama)
21.00: Atletico Madrid-Real Madrid på TV2 SportX (ja, bare lokalbrag)
Det var alt. Alt godt til næste gang.
Jeppe Højberg Sørensen
P.S.
Trods hans tidligere dopingdom og færden på det efterhånden bizarre Movistar-mandskab, så er det svært - og en skam - at skulle forestille sig cykelsporten uden den nu 42-årige Valverde. Men med Vueltaens afslutning er det desværre snart den skinbarlige sandhed. Heldigvis blev Valverdes afsluttende rundtur i Spanien også den Vuelta, hvor de to nye spanske stjerneskud, Juan Ayuso og Carlos Rodriguez, meldte deres ankomst for alvor. Der er brug for spaniere i toppen af cykelsporten!